Snyd ikke dig selv for et brag af en weekend med os og dine kollegaer! En weekend dedikeret til læring, inspiration og sammenhold. Glæd dig til at møde kvinden bag Kalahari Lifestyle, K Phyto-ceutical Skincare & CF Ceuticals: Carina Franck.
Retreatet er med overnatning i enkeltværelse eller delt dobbeltværelse, fuld forplejning fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag og lækre goodiebags begge dage. Lørdag aften har vi booket hele Ni’mat Spa – kun for os – hvor vi hygger os med sticks & sushi og kølige bobler, før vi nyder en sauna-gus og et eksklusivt Kalahari Kropsritual. Så er det sengetid i stille værelser, hvor en god nats søvn venter.
Weekendens program består af relevante foredrag på engelsk og dansk, gruppearbejde og dialog. Vi skal tale om stress – og hvad det gør ved huden og ved kroppen. Vi skal tale om vigtigheden af restitution og kigge på, hvad der egentlig sker i huden om natten og hvordan vi som behandlere kan støtte huden i dens genopbyggende processer. Vi demonstrerer praktiske tips og tricks til hvordan du hjælper dine stressede kunder med at komme ned i gear. Og så viser vi dig selvfølgelig en masse spændende produktnyheder, som lander på dine hylder op til jul!
Vi krydrer alt læringen med spa-forkælelse, dejlig mad og masser af hygge.
Pris, enkeltværelse: 4500 kr. netto
Pris, per person i delt dobbeltværelse: 3800 kr. netto
Pris, deltagelse begge dage inkl. spa-oplevelse uden overnatning: 2800 kr. netto